Mød jobjubilar Majbritt Frosch

6. april 2021

Majbritt

Hvor er du ansat og hvor længe har du været der?

Jeg har været ansat som serviceassistent hos Føtex i Herning i to år.

 

Hvordan ser en arbejdsdag ud for dig?
Jeg møder ind kl. 8 og arbejder som regel til kl. 12. Dagen starter med, at jeg samler vognene udenfor og ordner karrene med flasker. Derefter ordner jeg P-kælderen, og så til sidst flaskerne igen.

 

Hvilke arbejdsopgaver kan du bedst lide?
Når jeg er i P-huset og samler kundevogne og affald sammen.

 

Nævn tre ting du er glad for på din arbejdsplads?

  • Kollegerne - så der er nogen, man kan snakke med
  • Kunderne - når jeg kan hjælpe dem
  • Pauserne - med boller/rundstykker med pålæg og smør og kaffe

 

Hvad betyder det for dig at arbejde?

Jeg kan lide at arbejde i stedet for at sidde hjemme og glo. Det er rart at tjene penge, så man har lidt ekstra.